Generalforsamling i Skandinavisk Singlehandsejler-forening

Søndag, d. 18/9 2016 afholdtes den første generalforsamling i Skandinavisk Singlehandsejler-
forening i Svendborg.
Ideen med foreningen opstod efter Sjælland Rundt Singlehand i 2014 og starten blev en Facebook-side i 2014 (Singlehandsejler).
Dette trak interesserede singlehandsejlere ind i et nærmere samarbejde, som blev grundstenen til
Skandinavisk Singlehandsejler-forening.
Foreningens grundsten blev lagt på bådudstillingen i Fredericia 2015 og endeligt stiftet i januar 2016 med følgende formål:

* At udbrede kendskab til og interesse for singlehandsejlads i Nordeuropa
* At udforme et sikkerhedskodeks for singlehandsejlere
* At rådgive og vejlede kapsejladsarrangører af singlehandsejlads
* At publiceret kapsejlads-og eventkalender for singlehandsejlere
* At virke som bindeled mellem medlemmerne og internationale SH-events

Sidst i august 2015 sætter Erik Venøbo sejl og starter på sin udgave af Danmark Rundt Inshore
singlehand, denne sejlads sker i tæt samarbejde og med opbakning fra KDY, denne sejlads
danner baggrund for Quantum Danmark Rundt Singlehand.

Der blev på generalforsamlingen udtrykt stor tilfredshed med KDYs velvilje og tillid til projektet
Quantum Danmark Rundt Singlehand. Foreningen har også mærket en stor interesse og velvilje
fra DS i forhold til foreningens fokus på sikkerhed ved singlehandsejlads.
Sejladsen stod sin prøve sommeren 2016 med 22 deltagere til start og 16, der fuldførte.
Alle sejlerne har i evalueringsprocessen sagt god for sikkerheden og arrangementet som helhed.
Som en yderligere sikkerhedsforanstaltning indførtes shore-crews, som skulle bistå sejleren
undervejs, både med vejrmeldinger og som en sikkerhed for, at sejleren fungerede, både psykisk
og fysisk på turen.
Den nye bestyrelse vil på baggrund af de indhøstede erfaringer fokusere på øget samarbejde med
DS om en større indsats for sikkerheden i forbindelse med Singlehand-og shorthandsejlads.
Sejladsen Quantum Danmark Rundt Singlehand vil undtagelsesvis blive gentaget i 2017 og
derefter hvert andet år, dette vil efter bestyrelsens mening give eventuelle deltagere mulighed for
at opgradere båd og egen erfaring til den ekstreme udfordring.
Erik Venøbo gik af som formand og indtræder som menigt bestyrelsesmedlem og som ny formand
valgtes Jacob Handrup.
Erik Venøbos begrundelse er, at når man har startet noget, skal man, når der et sundt bagland,
straks overlade hvervet til en dygtig afløser, som kan holde styr på de andre
bestyrelsesmedlemmer og glatte ud, når der ryger en finke af fadet.
Katrine Bertelsen havde valgt at træde ud af bestyrelsen for at give plads til aktive
singlehandsejlere.
Generalforforsamlingen takkede Katrine Bertelsen for hendes store arbejde for foreningen og udtrykte sin glæde over, at hun fortsat vil støtte foreningen som suppleant.

Den nye bestyrelse består nu af

* Formand: Jacob Handrup
* Næstformand:       Jan Møller
* Bestyrelsesmedlem: Erik Venøbo
* Kasserer:          Ole Ingemann

Den nye bestyrelse vi sikre et fortsat arbejde med at gennemføre de formål foreningen har
besluttet i vedtægterne. Det er den nyvalgte formands holdning, at dette bedst sker gennem et
udvalgsstruktur. Det er således besluttet straks at oprette 3 udvalg med en ansvarlig
udvalgsformand. De etablerede udvalg er som følgende:

Sikkerhed, udvalgsformand Jacob Handrup
Kapsejlads, udvalgsformand Jan Møller
Kurser, udvalgsformand Erik Venøbo

Det er endvidere magtpåliggende for formanden, at sikre at foreningen får sit rette tilhørs forhold til DS.